De Konservative byrådskandidater var fredag 6. november kl. 14 til 16 på Torvet og i Gågaden i Nykøbing – i øvrigt sammen med Folketingsmedlem Helge Adam Møller, der fyldte 67 år – netop om fredagen. Men han havde alligevel accepteret at holde sin fødselsdag i Nykøbing sammen med de lokale kandidater.
Helge Adam Møller har ligeledes været medlem af De Konservative i 67 år, idet hans far indmeldte ham i partiet den dag han blev født.
14 dage efter modtog han følgende brev: ”Kære Helge Adam Møller – tak for din indmeldelse, jeg vedlægger foreningens sangbog samt vore vedtægter. Din tropsfører vil opsøge dig inden for de næste 14 dage og fortælle dig nærmere om arbejdet i Konservativ Ungdom. Med venlig hilsen Erik Haunstrup Clemmensen”
Lørdag d. 7. november cykler De Konservative fra Rådhuset kl. 10:00 til Torvet, hvor kandidaterne vil kunne træffes frem til kl. 1200.
Fredag 13. november og igen lørdag 14. november er der også mulighed for at træffe de konservative kandidater på Torvet i Nykøbing.

